Hyldest til friluftsbadetATTRAKTION:
Hegn skal forblive om badet, som skal moderniseresAALBORG:
Friluftsbadets Venner og Badedyrenes Værn med Otto Carlsen i spidsen havde i går eftermiddag arrangeret en happening i Aalborg Friluftsbad, dels for at hylde badet og dels for at hylde politikerne for at bevare det, som det er. Og i den stride vind søndag eftermiddag trak det godt et dusin gæster til anlægget, men absolut ikke i vandet. -
Vores friluftsbad er tidssvarende. Det har en god placering og med voldene, legeplads, hegn og beplantning er det et unikt sted i en tid, hvor man i andre storbyer nedlægger sine friluftsbade og lader dem afløse af store åbne strandparker med hundelort, glasskår og uro, siger Otto Carlsen.
Og hegnet skal bevares. - Der har været tale om at åbne badet op ud mod fjorden. Den ide er vi bange for, fordi det vil give plads til, at badet også kan bruges til andre ting, og det kan føre til hærværk og knuste flasker i anlægget. I dag kan du tage børnene med, smide sandalerne og være tryg, også fordi personalet gør meget for at holde stedet pænt og rent, mener Otto Carlsen fra Badedyrenes Værn. De havde inviteret byrådet til at sende en taler i dagens anledning, og det blev Arne Schade (S) som med sin tale gjorde Otto Carlsen glad ved at bakke op om, at hegnet skal blive, hvor det er. - Det skal være et trygt sted for familierne med opsyn og uden knuste glas. Men friluftsbadet trænger til en modernisering, og i den forbindelse skal vi se det i sammenhæng med den grønne kile, som skal gå fra havnefronten til Nibe, og vi skal se det i sammenhæng med Limfjorden. Teknik og miljøforvaltningen er begyndt at tænke tanker, siger Arne Schade. Han tilføjer, at det nye havnebad i midtbyen vil tiltrække en anden målgruppe end friluftsbadet, som der derfor stadig er brug for.
- Her er kommet familier gennem flere generationer. Her kommer 50-60.000 mennesker i sæsonen. Her kan du tage madkurv og børnene med, hvis du ikke har mulighed for at køre til strandene i Løkken eller Skagen, siger Arne Schade og understreger, at badet skal bevares. Det vil være til gavn for mange, påpeger Otto Carlsen og opremser en lang række af brugere ud over de almindelige badegæster. Det er Vesterkæret Skole en dag om året, Aalborg Kaserne til rekruttræning, vikingeklubben Isbjørnen, Aalborg Svømmeklubs dykkerafdeling og ikke mindst campingpladsens gæster
.Lagt på aalborg.dk d. 27. august 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Blog-arkiv
Links
Kontakt Friluftsbadets Venner og Badedyrenes Værn
Vi er en "løs interesse-gruppe", der arrangerede Store Badedag 2007, og hvis du interesserer dig for sagen så kontakt os, og hvis du gerne vil arbejde med er du meget velkommen. Vi vil meget gerne have nogle børn og unge med der interesserer sig for græsrods-arbejde.
Otto Carlsen, tlf. 24 48 88 19, Badedyrenes Værn
Lise Nørgård Christensen , Friluftsbadets Venner
Otto Carlsen, tlf. 24 48 88 19, Badedyrenes Værn
Lise Nørgård Christensen , Friluftsbadets Venner
Typiske spørgsmål, klik her:
- hegn (1)


Ingen kommentarer:
Send en kommentar