Den Badende Pige - læserbrev til Nordjyske af Otto Carlsen 26.maj 2018

(Læserbrev til nordjyske) Den badende pige.

Det særlige ved Aalborg Vestby har ikke ret meget med ”byen” som sådan at gøre, det er nemt at se. Dens gader er såmænd ligesom resten af Aalborg, ligesom resten af byer i landet. Det særlige er bydelens vandkultur med tre store havne, et værft,  og eet af Nordeuropas efterhånden yderst få saltvandsfriluftsbade. Da personaleløsheden nu indføres både i dette bad, samtidig med at kulturfunktionen (biblioteket) foreslåes nedlagt  i Vandkulturhuset Haraldslund er der anledning til at kigge lidt på dette væsen. Vandkulturen har navn efter Harald der boede her, Harald Jensen, der grundlagde Aalborg Akvavit, men i øvrigt fungerede som læge og kunstelsker og meget andet og han forærede de mange grønne arealer til os, som nu ligger her,  hvor fabrikkerne er væk og borte og fortid. Hvis man vil have et billede af hvad personaleløsheden betyder kan man tage til vandparadis nummer eet, Tenerife, idet de byer der for tredive år siden emmede af kultur (og turister) nu kun emmer af turister. Det skal siges at nye byer skyder op hvor kultur er i højsædet, men det er jo ikke dem vi her taler om. Aalborg Friluftsbad lå i tredive år beskyttet fordi arealet var reserveret til en ny bro eller tunnel.  På modsatte side af fjorden lå en losseplads. Nu er der natur og Fjordpark og der bliver ingen bro eller tunnel her. Imidlertid køres friluftsbad-området ikke som et kulturområde men som et vejområde under vejvæsenet (park og Natur) i modsætning til svømmehallerne. De skulle jo inddrage det hele til broen/tunnelen.

Bydelens kamp, for eksempel Friluftsbadets Venner, men også en person som Jørgen Andersen og mange andre, ja selv borgmesteren, der som ung fik biblioteket ind i Haraldslund-hallen der ellers skulle nedrives  -hele denne kamp har udviklet denne situation. Og da ”Badet” nu er omdøbt til ”park” af det parkvæsen der i tredive år skulle bruge det til bro, så er det ikke svært at forstå at der ikke er personale til dybe bassiner at svømme i. Selv om dette fantastiske nyåbnede område har kostet 70 mio, og lige er åbnet.  Skrækscenariet er nu, at de livsfarlige spring fra 10-metervippen (kun reguleret i de 2-3 mdr. der er livreddere til stede) koster et menneskeliv. Herefter vil vejen ligge åben til det afgørende skridt: Lukning af de to dybe bassiner, og dermed den unikke Vestby-vandkulturs død. For indsøer med lavt vand findes mange steder, derimod er det den  egentlige Harald Jensen-inspirerede sports-stadion-agtige karakter af Vestbyens Friluftsbad, der gør det til ”lidt af en legende”. Selve pumpesystemet studeres af storbyernes badechefer når de gæster Aalborg.

Konsekvensen af mine betragtninger er at Badet i Fjordparken må fratages den forvaltning hvor de ikke vægter vandkultur – fordi det ikke hører dem til. Stadsgartner Kirsten Lund Andersens vision er gennemført. Fjordparken er mere end noget andet hendes strategiske værk og den ros skal hun have. Men det skal ikke have lov at koste os bydelens perle. For det er stadig et bad selvom disse strateger bag havnefronten  har omdøbt det til ”park”. Den ulykke der giver anledning til at gøre det dybe vand lavt i de dybe bassiner, den ulykke kan nårsomhelst ske. Men så må den forvaltning der har banet vej overgive badet til en egentlig vandkultur-forvaltning, den forvaltning der også kører svømmehallerne her i Aalborg, selve kulturforvaltningen som sådan, og så må vejvæsenet lade sit legetøj fare og give slip. Man er ved at dø af skræk når man ser hvad der foretages af dødsspring fra 10-metervippen af småbørn og overmodige unge fra morgen til aften i disse varme majdage. Men det er kun udtryk for et dybere problem nemlig det jeg har forsøgt at pege på i dette indlæg. Vestbyens særtræk er den Harald Jensen’ske vandsports-kultur, og den bevares kun når man kæmper ligeså bevidst for den som Harald Jensen selv gjorde. Han boede selv der hvor Haraldslund ligger nu, på Kastetvej. Den norske national-digter Bjørnstjerne Bjørnson var gift med Haralds datter og den berømte svigersøn holdt taler på den plads hvor kultur-udvalget nu vil ”spare” statuen væk, den badende pige. Det er ude foran biblioteket. Parolen synes at være: Fjern den badende pige og fjern Vestbyens Vandkultur !  Det må vi sige fra overfor for det virker ikke gennemtænkt.

Venlig hilsen Otto Carlsen,   Henrik Gernersgade 6, 9000 aalborg

ny e-bog om opvarmet saltvand: "Tenerife i Danmark" 2018

Kan vi opnå 18 grader året rundt i det fri saltvand
ja med lethed
men ikke 26 grader
så går saltvand amok med alger. Det er nemlig levende, ikke dødt
som svømmehallens klorvand
vi kan godt putte klor i saltvand og opnå de forjættede welness-grader
men så er det ikke sundt for huden mere.
hvorfor er der ingen der varmer saltvand op om vinteren, så vi kan
konkurrere med Tenerife i vore saltvandsbade?
Det spørger Otto Carlsen Aalborg om i hans lille ny bog, der blandt andet
fortæller om studierejsen til Tenerifes fantastiske Lago Martianez, det
store forbillede gennem mange årtier.
Her har man erfaringer både med at varme saltvand op, og varme det for meget op.
Hvis du sender en mail til forfatteren - nemlig undertegnede- modtager du bogen som PDF gratis, plus en invitation
til et studieophold dernede i marts 2019, det er gratis blot du selv sørger for rejse og ophold.
Måske kan du lave et opvarmet saltvandsbad i din by, ligesom det forsøges i Aalborg. Det er bedre med en længere svømmetur om vinteren, end det lille dyp vinterbaderne tager. Derforer det selvfølgelig en god ide. Når bare det kan løses teknisk, og det er disse spørgsmål bogen handler om.
Læs den og giv dit besyv med ved at maile til mig på ottocarlsen@hotmail.com.
eller ringe på 24488819 hvis du er interesseret i et foredrag i jeres idrætsklub om at vænne sig til kulden, det er bygget over syv Kim Larsen Melodier, syv sange skrevet af undertegnede, der er tryk på og der er tryk på næsten alle de mennesker der bader i saltvand hver dag, prøv at lægge mærke til det. Men vi mangler anlæg til at gøre det, der blir bare flere og flere wellness-svømmehaller og det er en stor misforståelse at gå den vej alene.