søndag, august 20, 2006

Artiklen: "Er det det vi ønsker ?" (Læs her om den oprindelige plan, omtalt i Nordjyske

Dette gør os urolig:Avis-"visions"-artiklen Nordjyske 4. sept. 2005 ?

(Citeret direkte fra http://www.nordjyske.dk/, arkiv")

Friluftsbadet skal åbnes ud til fjorden
VISION:Stadsgartneren har planer om nyt fjordcenter med laguner Aalborg Friluftsbad skal måske laves om til et vandland.
Arkivfoto: Lars Pauli Inger Hørmann AALBORG:

Friluftsbadet i Aalborg kan måske se en ende på sin levetid i sin nuværende
form med afskærmning fra fjorden og pæleindrammede bassiner. Aalborgs
stadsgartner Kirsten Lund Andersen har en vision om at udvikle den nye store
limfjordskommune med et Fjordcenter. Kirsten Lund planlægger et forslag, som
kommer til at indgå i fordebatten om hovedstrukturen for midtbyplanen, hvortil
Vestbyen også hører. Kirsten Lund Andersen finder det pudsigt, at man bader bag
en vold, når man benytter Friluftsbadet. Hun vil åbne bademulighederne op ud til
fjorden, så man får naturoplevelserne med, men ved også, at strømmen er stærk på
den opfyldte og strømlinede strækning af Limfjorden. Derfor forestiller hun sig
strandparklignende forhold, som man har på den anden side af fjorden. Nøgleordet
bliver laguner, altså menneskabte indhak, så det bliver muligt at bade i smult
vande. - Hidtil har vi været meget optaget af de grønne flader, men det er nu de
blå flader (vandet), der har folks bevidsthed, siger hun. - Den nye storkommune
giver os i virkeligheden masser af muligheder. Det bliver en ny kattegatkommune,
hvor folk får muligheden for at opleve forskellen mellem hav- og fjordvand. Når
Kirsten Lund Andersen taler om et fjordcenter, forestiller hun sig en række
aktiviteter omfattet af det. Stort potentiale - Der ligger et kæmpepotentiale
for oplevelser i området, siger hun. Hun gør sig tanker om udlagte
flydepontoner, som kan tages ind om vinteren, hvor der kan være risiko for
isskruninger. Fra pontonerne skal der være adgang til en række vandaktiviteter
som svømning og snorkling. Der skal imidlertid også være plads til 10 meter
vippen, hvor de unge mænd har mulighed for at imponere pigerne, når de udfolder
sig i et hovedspring på en kold majdag. Kirsten Lund Andersen forestiller sig
også fjordcentret forbundet med udstillinger og er ikke i tvivl om folks
engagement. - Fra vores daglige arbejde ved vi, at der er en stor efterspørgsel
på at få lov til at formidle og lave arrangementer, siger hun. Opgaven bliver nu
i første omgang at få beskrevet visionerne og dernæst at få skabt den politiske
bevidsthed om planerne. Lige nu er de mest optaget af at udvikle havnefronten.
Udgiften til fjordcentret har stadsgartneren intet tal på. Hun arbejder med en
tidshorisont på mellem 5 og 10 år."

mandag, august 14, 2006

Sidste nyt august 2006, stor avisomtale og læserbreve og personlige breve til kommunen

I juli 2006 har der været to store artikler om hegnet i Nordjyske stiftstidende,og stadsgartneren siger at der ikke er planer lige nu om at fjerne hegnet, men hun vil gerne gøre badet "større".

Men vil hegnet i den sammenhæng blive bevaret, eller er det en omskrivning for at det skal ned ?
Jeg har endvidere haft et læserbrev i Nordjyske om den manglende skiltning, så folk ikke kan finde Aalborg Friluftsbadet. Skiltene kom i kælderen for kort tid siden. En dame har sendt et lignende privat brev til rådmanden og givet mig en kopi. Hun kendte ikke noget til debatten om hegnet, men ville bare til at være friluftsbader nu hvor hun gik på pension, men hun kunne ikke finde badet da hun cyklede derud. Og forstod ikke at kommunen ikke gjorde reklame for sådan en perle, og talte om herlighedsværdi og meget andet. Så¨var det hun skrev sit brev, og siden har hun rykket for svar og stilet det direkte til rådmanden.

Med henblik på at høre om interessen for at lave en bruger-konference for Aalborg Friluftsbad har jeg kontaktet forskellige organisationer i Aalborg, hvis medlemmer bruger badet,- blandt andet garnisonen på Sundby Hvorup kaserne og Aalborg Svømmeklub. På oberstens kontor og fra Svømmeklubbens formand var der interesse for at blive informeret og eventuelt indbudt. Også dykkerklubben, Vinterbaderne og Vesterkæret Skole er faste brugere, (-foruden børneinstitutioner, men hvilke ?)
Jeg har også talt med Sten Brun på Teknisk Forvaltning, (såvel stadsgartner som rådmand var selv på ferie. ) Forvaltningen der ligger smukt i dens ny bygning i Nr. Sundby har imidlertid mødelokaler med udsigt til fjorden, og her kunne konferencen måske holdes i inspirerende rammer. Det var bare sådan en ide jeg tænkte på.

Er du interesseret i at arbejde lidt med i badedyrenes udvalg ved Aalborg Friluftsbad?
så evt. hør nærmere på tlf. 24488819, Otto Carlsen.
Powered By Blogger

Kontakt Friluftsbadets Venner og Badedyrenes Værn

Vi er en "løs interesse-gruppe", der arrangerede Store Badedag 2007, og hvis du interesserer dig for sagen så kontakt os, og hvis du gerne vil arbejde med er du meget velkommen. Vi vil meget gerne have nogle børn og unge med der interesserer sig for græsrods-arbejde.

Otto Carlsen, tlf. 24 48 88 19, Badedyrenes Værn
Lise Nørgård Christensen , Friluftsbadets Venner

Typiske spørgsmål, klik her: