1. juni 2007
Til Aalborg Byråd
Vedr.
Anmodning om byrådstale til Friluftsbadets Store Badedag 26/8, 2007, samt om bjørneklo-fare og dige-gennembrud ved stormflod
.
Undertegnede er bare nogle få af de mange faste brugere af Aalborgs gamle friluftsbad. Vi vil gerne lave en festligholdelse af menneske- og dyrelivet bag de beskyttende badevolde i Friluftsbadet. Det skal være søndag 26/8, 2007 kl. 11-15 og vi vil gerne invitere en taler fra byrådet kl. 13, der evt. springer i vandet bagefter. Der bliver forskellig stille og fredelig musik og forhåbentlig anden gøgl, og vi vil gerne samarbejde med Park og Natur om lidt flagning og pynt, hvis det kan lade sig gøre. Og hvis Byrådet stiller en taler og synes det er en god ide. Det er jo dejligt og trygt at bade i det gamle friluftsbad, uanset om man er ung eller gammel. Det er også det eneste hegnbeskyttede gammeldags bad der er tilbage i landet, og det synes vi faktisk er fremsynet af byrådet, hvis I ellers vil tage imod den ros. Det går selvfølgelig langt tilbage. Ved I forøvrigt at der er hare, ræv, fasan og til tider rådyr derinde ? Det er godt. Mindre godt er at bjørneklo påny står på ydervolden ved Egholmfærgens P-Plads. Vi meldte det sidste år, hvor der dog var flere, og så blev det slået ned. Nu er de der igen. Ganske vist kun en meter høje. Men de har bredt sig til et sted yderligere, 400 meter derfra, ved stien bag Vestekærets Fritidshjem. Der er de snart halvanden meter, begge steder drejer det sig om en klynge på 10 meter i diameter.
Der er desuden det problem set fra os venner af friluftsbadet at kommunen næste gjorde det for godt for os gæster da de skar hul en meter ned i ydervolden mod fjorden for at lave ny indgangstrappe. Ved den todages stormflod anmeldte vi på 1. nat at der i trappen over volden var kun 9 cm fra overløb og digebrud og der er tre huse i fare. Det blev beset inden 2. stormflods-nat af beredskabet, men det er ikke udbedret endnu. Der kan jo blive stormflod snart, selvom om man ikke må håbe det.
Med venlig hilsen, og håber vi ses på Store Badedag, vi tror det kan blive festligt med musik og sang, men ikke med en masse støj og øl og ballade. Det skal stadig være en rolig og tryg familieatmosfære, bare lidt festligere den dag. Det skal altså bare være en gammeldags udflugt, med kikskage og thermo, sådan som det har været i Aalborg, siden krigen sluttede og nazisterne måtte overgive den gamle vandflyveplads til dette smukke frilufts-formål. Mange af byens kulturfolk er interesseret i at give et lille indslag. Vi regner ikke med at arrangementet kommer til at koste nogen noget, heller ikke kommunen. Scenen bliver ved rigningen og mønningen på legepladsens pirat-skib, som ligger i læ og af vejen fra bassinerne. Der sidder store og små godt. Det har vi valgt ud fra at folk enten bader eller ser på andre ting, men de gør ikke begge ting på een gang, end ikke på Store Badedag.
Forhåbentlig er byrådet med på ideen, og fra vores side er primus motorerne Lise Nørgård Christensen nc@mail.dk, og undertegnede Otto Carlsen ottocarlsen@hotmail.com tlf. 24488819, men også fra klubberne langs vandet er forhåndsstemningen meget positiv.
Vi er lidt tossede så vi kalder os bare
Friluftsbadets Venner
i samarbejde med
Badedyrenes Værn.
-med venlig hilsen Otto Carlsen tlf. 24488819
ottocarlsen@hotmail.com
www.otxto.dk
fredag, juni 01, 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Blog-arkiv
Links
Kontakt Friluftsbadets Venner og Badedyrenes Værn
Vi er en "løs interesse-gruppe", der arrangerede Store Badedag 2007, og hvis du interesserer dig for sagen så kontakt os, og hvis du gerne vil arbejde med er du meget velkommen. Vi vil meget gerne have nogle børn og unge med der interesserer sig for græsrods-arbejde.
Otto Carlsen, tlf. 24 48 88 19, Badedyrenes Værn
Lise Nørgård Christensen , Friluftsbadets Venner
Otto Carlsen, tlf. 24 48 88 19, Badedyrenes Værn
Lise Nørgård Christensen , Friluftsbadets Venner
Typiske spørgsmål, klik her:
- hegn (1)


Ingen kommentarer:
Send en kommentar