Brev til kommunen, 9. marts 2019

Fjordparken Friluftsbadet Druknefare: Halvdelen af det lave vand langs bassinkanterne til de dybe bassiner er ikke lavt men dybt

Sidste sommer opdagede vi brugere, at der var altfor dybt bag "tieren", ude i den lave del. Nu hvor friluftsbadet er tømt ses at det ikke kun er ud for 10-meter-vippen at det "det lave vand" er dybt. 

(Skiltene siger forræderisk: Hovedspring forbudt. Lav Vanddybde) Da det ny bad mangler spunsvæg mellem den lavvandede sø og de to 50-meter-bassiner skrider sandet ned og danner en fem meter bred og 180 meter (!) lang dyb rende HELE VEJEN LANGS KANTEN til det dybe (ca 2 meter dyb, 180 meter lang) hvor der altså ikke er lavt vand.

Til trods for dette vrimler det med børn på disse broer hvor alle regner med at der kun er dybt vand til den ene side. Det er gyseligt. Dengang jeg var livredder i Nibe kunne børn der ikke kunne svømme alligevel springe i og faktisk glemme at de ikke havde fået vinger på armene 

-og en gang blev barnet reddet af et andet barn, da det var før livredderne skulle møde ind. 

Men når der ligefrem står  på skiltene at det er lavt vand så kan ældre søskende jo ligefrem sige til de små at de roligt kan hoppe i "for der står at det er lavt". Børn der ikke kan svømme, af hvilke der ulykkeligvis er blevet flere. 

Desuden kan voksne finde på at sige det. De ved jo ikke at en del af det lave er blevet dybt og de kan ikke se det. Kun nu hvor det er tømt kan det konstateres. Det var jo jo også lavt i gamle dage, i over 50 år. Folk regner med at vandet er lavt i den lave sø. Så det er meget farligt at spunsvæggen mellem dyb og lav afdeling er fjernet og den lange rende opstået. Jeg var som du ved driftsleder i det nu havnebad i 2011. Jeg kan ikke lade være med at tænke på hele arbejdet med at udarbejde en grøn og rød afdeling i havnebadet i 2011, og ligefrem bygge en ny ekstra port - bare for at få adskilt lav og dyb (grøn og rød). 

Summa summarum. Hvordan bundsandet arter sig i det ny anlæg er nu tydeligt. Det ligger ikke fast mere. I Havnebadet var der råd til at sætte et net under. Så må der også være råd til en simpel bræddevæg. At bunden skrider må jo nu være tydeligt efter de to første sæsoner, så jeg mener at kommunen bør gøre noget ved det inden den tredje starter.

Med venlig hilsen

Otto Carlsen

Friluftsbadets Venner

(Otto Bang Carlsen)

Henrik Gernersgade 6, 9000 Aalborg

tlf. 24488819

ottocarlsen@hotmail.com

www.ottocarlsen.dk

Den Badende Pige - læserbrev til Nordjyske af Otto Carlsen 26.maj 2018

(Læserbrev til nordjyske) Den badende pige.

Det særlige ved Aalborg Vestby har ikke ret meget med ”byen” som sådan at gøre, det er nemt at se. Dens gader er såmænd ligesom resten af Aalborg, ligesom resten af byer i landet. Det særlige er bydelens vandkultur med tre store havne, et værft,  og eet af Nordeuropas efterhånden yderst få saltvandsfriluftsbade. Da personaleløsheden nu indføres både i dette bad, samtidig med at kulturfunktionen (biblioteket) foreslåes nedlagt  i Vandkulturhuset Haraldslund er der anledning til at kigge lidt på dette væsen. Vandkulturen har navn efter Harald der boede her, Harald Jensen, der grundlagde Aalborg Akvavit, men i øvrigt fungerede som læge og kunstelsker og meget andet og han forærede de mange grønne arealer til os, som nu ligger her,  hvor fabrikkerne er væk og borte og fortid. Hvis man vil have et billede af hvad personaleløsheden betyder kan man tage til vandparadis nummer eet, Tenerife, idet de byer der for tredive år siden emmede af kultur (og turister) nu kun emmer af turister. Det skal siges at nye byer skyder op hvor kultur er i højsædet, men det er jo ikke dem vi her taler om. Aalborg Friluftsbad lå i tredive år beskyttet fordi arealet var reserveret til en ny bro eller tunnel.  På modsatte side af fjorden lå en losseplads. Nu er der natur og Fjordpark og der bliver ingen bro eller tunnel her. Imidlertid køres friluftsbad-området ikke som et kulturområde men som et vejområde under vejvæsenet (park og Natur) i modsætning til svømmehallerne. De skulle jo inddrage det hele til broen/tunnelen.

Bydelens kamp, for eksempel Friluftsbadets Venner, men også en person som Jørgen Andersen og mange andre, ja selv borgmesteren, der som ung fik biblioteket ind i Haraldslund-hallen der ellers skulle nedrives  -hele denne kamp har udviklet denne situation. Og da ”Badet” nu er omdøbt til ”park” af det parkvæsen der i tredive år skulle bruge det til bro, så er det ikke svært at forstå at der ikke er personale til dybe bassiner at svømme i. Selv om dette fantastiske nyåbnede område har kostet 70 mio, og lige er åbnet.  Skrækscenariet er nu, at de livsfarlige spring fra 10-metervippen (kun reguleret i de 2-3 mdr. der er livreddere til stede) koster et menneskeliv. Herefter vil vejen ligge åben til det afgørende skridt: Lukning af de to dybe bassiner, og dermed den unikke Vestby-vandkulturs død. For indsøer med lavt vand findes mange steder, derimod er det den  egentlige Harald Jensen-inspirerede sports-stadion-agtige karakter af Vestbyens Friluftsbad, der gør det til ”lidt af en legende”. Selve pumpesystemet studeres af storbyernes badechefer når de gæster Aalborg.

Konsekvensen af mine betragtninger er at Badet i Fjordparken må fratages den forvaltning hvor de ikke vægter vandkultur – fordi det ikke hører dem til. Stadsgartner Kirsten Lund Andersens vision er gennemført. Fjordparken er mere end noget andet hendes strategiske værk og den ros skal hun have. Men det skal ikke have lov at koste os bydelens perle. For det er stadig et bad selvom disse strateger bag havnefronten  har omdøbt det til ”park”. Den ulykke der giver anledning til at gøre det dybe vand lavt i de dybe bassiner, den ulykke kan nårsomhelst ske. Men så må den forvaltning der har banet vej overgive badet til en egentlig vandkultur-forvaltning, den forvaltning der også kører svømmehallerne her i Aalborg, selve kulturforvaltningen som sådan, og så må vejvæsenet lade sit legetøj fare og give slip. Man er ved at dø af skræk når man ser hvad der foretages af dødsspring fra 10-metervippen af småbørn og overmodige unge fra morgen til aften i disse varme majdage. Men det er kun udtryk for et dybere problem nemlig det jeg har forsøgt at pege på i dette indlæg. Vestbyens særtræk er den Harald Jensen’ske vandsports-kultur, og den bevares kun når man kæmper ligeså bevidst for den som Harald Jensen selv gjorde. Han boede selv der hvor Haraldslund ligger nu, på Kastetvej. Den norske national-digter Bjørnstjerne Bjørnson var gift med Haralds datter og den berømte svigersøn holdt taler på den plads hvor kultur-udvalget nu vil ”spare” statuen væk, den badende pige. Det er ude foran biblioteket. Parolen synes at være: Fjern den badende pige og fjern Vestbyens Vandkultur !  Det må vi sige fra overfor for det virker ikke gennemtænkt.

Venlig hilsen Otto Carlsen,   Henrik Gernersgade 6, 9000 aalborg

ny e-bog om opvarmet saltvand: "Tenerife i Danmark" 2018

Kan vi opnå 18 grader året rundt i det fri saltvand
ja med lethed
men ikke 26 grader
så går saltvand amok med alger. Det er nemlig levende, ikke dødt
som svømmehallens klorvand
vi kan godt putte klor i saltvand og opnå de forjættede welness-grader
men så er det ikke sundt for huden mere.
hvorfor er der ingen der varmer saltvand op om vinteren, så vi kan
konkurrere med Tenerife i vore saltvandsbade?
Det spørger Otto Carlsen Aalborg om i hans lille ny bog, der blandt andet
fortæller om studierejsen til Tenerifes fantastiske Lago Martianez, det
store forbillede gennem mange årtier.
Her har man erfaringer både med at varme saltvand op, og varme det for meget op.
Hvis du sender en mail til forfatteren - nemlig undertegnede- modtager du bogen som PDF gratis, plus en invitation
til et studieophold dernede i marts 2019, det er gratis blot du selv sørger for rejse og ophold.
Måske kan du lave et opvarmet saltvandsbad i din by, ligesom det forsøges i Aalborg. Det er bedre med en længere svømmetur om vinteren, end det lille dyp vinterbaderne tager. Derforer det selvfølgelig en god ide. Når bare det kan løses teknisk, og det er disse spørgsmål bogen handler om.
Læs den og giv dit besyv med ved at maile til mig på ottocarlsen@hotmail.com.
eller ringe på 24488819 hvis du er interesseret i et foredrag i jeres idrætsklub om at vænne sig til kulden, det er bygget over syv Kim Larsen Melodier, syv sange skrevet af undertegnede, der er tryk på og der er tryk på næsten alle de mennesker der bader i saltvand hver dag, prøv at lægge mærke til det. Men vi mangler anlæg til at gøre det, der blir bare flere og flere wellness-svømmehaller og det er en stor misforståelse at gå den vej alene.

Artikel i Nordjyske efter Store Badedag 2007, Hegnet skal bevares !

Hyldest til friluftsbadetATTRAKTION:
Hegn skal forblive om badet, som skal moderniseresAALBORG:
Friluftsbadets Venner og Badedyrenes Værn med Otto Carlsen i spidsen havde i går eftermiddag arrangeret en happening i Aalborg Friluftsbad, dels for at hylde badet og dels for at hylde politikerne for at bevare det, som det er. Og i den stride vind søndag eftermiddag trak det godt et dusin gæster til anlægget, men absolut ikke i vandet. -
Vores friluftsbad er tidssvarende. Det har en god placering og med voldene, legeplads, hegn og beplantning er det et unikt sted i en tid, hvor man i andre storbyer nedlægger sine friluftsbade og lader dem afløse af store åbne strandparker med hundelort, glasskår og uro, siger Otto Carlsen.

Og hegnet skal bevares. - Der har været tale om at åbne badet op ud mod fjorden. Den ide er vi bange for, fordi det vil give plads til, at badet også kan bruges til andre ting, og det kan føre til hærværk og knuste flasker i anlægget. I dag kan du tage børnene med, smide sandalerne og være tryg, også fordi personalet gør meget for at holde stedet pænt og rent, mener Otto Carlsen fra Badedyrenes Værn. De havde inviteret byrådet til at sende en taler i dagens anledning, og det blev Arne Schade (S) som med sin tale gjorde Otto Carlsen glad ved at bakke op om, at hegnet skal blive, hvor det er. - Det skal være et trygt sted for familierne med opsyn og uden knuste glas. Men friluftsbadet trænger til en modernisering, og i den forbindelse skal vi se det i sammenhæng med den grønne kile, som skal gå fra havnefronten til Nibe, og vi skal se det i sammenhæng med Limfjorden. Teknik og miljøforvaltningen er begyndt at tænke tanker, siger Arne Schade. Han tilføjer, at det nye havnebad i midtbyen vil tiltrække en anden målgruppe end friluftsbadet, som der derfor stadig er brug for.

- Her er kommet familier gennem flere generationer. Her kommer 50-60.000 mennesker i sæsonen. Her kan du tage madkurv og børnene med, hvis du ikke har mulighed for at køre til strandene i Løkken eller Skagen, siger Arne Schade og understreger, at badet skal bevares. Det vil være til gavn for mange, påpeger Otto Carlsen og opremser en lang række af brugere ud over de almindelige badegæster. Det er Vesterkæret Skole en dag om året, Aalborg Kaserne til rekruttræning, vikingeklubben Isbjørnen, Aalborg Svømmeklubs dykkerafdeling og ikke mindst campingpladsens gæster

.Lagt på aalborg.dk d. 27. august 2007

Husk lige badetøjet

STORE BADEDAG 2007

Velkommen til
STORE BADEDAG SØNDAG 26. AUGUST KL. 10-17
Arrangør Friluftsbadets Venner og badedyrenes Værn Tag famillien med, husk badetøjet og madkurven,
is i friluftsbadets kiosk
musik og gøgl og plask
med lokale Áalborg-kunstnere. vandkamp
gå planken ud for dem der tør Aflæg besøg ved legepladsens
pirat-skibs-scene
foran skovhøjen: Kl. 13. Tale ved Arne Schade,
på vegne af Aalborg Byråd Fællessang:
"De smukke unge mennesker."
(Mel/txt. Kim Larsen)
Hurra for den første etape af Aalborgs moderne smukke havnefront der nogensinde blev færdiggjort. Som ingen andre byer har magen til, fordi de beskyttede friluftsbade ER nedlagt i København, Aarhus, Haderslev og alle andre steder og erstattet af moderne " åbne strandparker" med hundelort, glasskår og uro. Sådan er det ikke gået i Aalborg, og heldigvis !

Her, i dette område ligger badet hegnet ind, udenfor omgivet af sine frivillige foreninger der med årlige arbejdsdage bidrager til strandens og stiernes renholdelse og bevaring. Her ved fjorden hvor vi Aalborgensere går tur efter fyraften, og nyder solnedgangen over Ølandder farver skyernes rande. Måske med en sviptur med færgen til Egholm. Her hvor Aalborg Gamle Frilufsbad danner prop i hullet mod markedsøkonomi og stigende grundpriser, med sit hegn der beskytter en unik 50-årig isotop af dyr og planter der har Dansk Naturfrednings bevågenhed, tæt krat med hare, ræv,mår, hermelin, vinbjergsnegle, spætte, hjorte (2005) grævling ( i 90'erne) marehalm som ved vestkysten, beskyttende volde velanbragt mod vind og stormflod og -først og sidst- et hegn der beskytter mod galpende tamhunde og fulderikker på vej mod Jomfru Anegade, der ville fylde det hele med skidt. Områdets historie er dramatisk idet nazisternes gamle vandflyveplads af et fremsynet byråd blev omdannet til rekreativt foreningsområde, som børn fra Lindholm, Uttrup, Nørresundby, Vejgård og Aalborg Øst altid har valfartet til efter skoletid. Her var et trygt sted for forældrene at sende børne hen og det er der stadig i dag, og det skal vi værne om og derfor har vi dannet en løs interessegruppe i et samarbejde mellem Friluftsbadets Venner og Badedyrenes Værn, der arbejder for at afholde en Store Badedag sidste søndag i august. Vi har allerede bidraget til en bedre skiltning, kontrol med bjørneklo og digeskader og vi vil fortsætte vort samarbejde med kommunen om denne overvågning.

Hvem er faste brugere af Aalborg Friluftsbad ?
Flere tusind mennesker ad gangen ved hedebølge

Vesterkæret skole een dag om året
garnisonen på Sundby Hvorup Kaserne og dronningsens Livregiment til rekrut-træning i morgentimerne før åbningstid.
Viking-klubben Isbjørnen
Aalborg Svømmeklubs dykkerafdeling
campingpladsens gæster
Dagplejemødre og børn og børnehaver
Familier uden sommerhus
Først og fremmest skole-elever efter de har fået fri fra skole.

Kontakt-person til Badedyrenes Værn

Otto Carlsen, tlf. 24 48 88 19,

www.friluftsbadhegn.blogspot.com

Store-Badedags-brevet til Byrådet 2007

1. juni 2007
Til Aalborg Byråd

Vedr.
Anmodning om byrådstale til Friluftsbadets Store Badedag 26/8, 2007, samt om bjørneklo-fare og dige-gennembrud ved stormflod
.
Undertegnede er bare nogle få af de mange faste brugere af Aalborgs gamle friluftsbad. Vi vil gerne lave en festligholdelse af menneske- og dyrelivet bag de beskyttende badevolde i Friluftsbadet. Det skal være søndag 26/8, 2007 kl. 11-15 og vi vil gerne invitere en taler fra byrådet kl. 13, der evt. springer i vandet bagefter. Der bliver forskellig stille og fredelig musik og forhåbentlig anden gøgl, og vi vil gerne samarbejde med Park og Natur om lidt flagning og pynt, hvis det kan lade sig gøre. Og hvis Byrådet stiller en taler og synes det er en god ide. Det er jo dejligt og trygt at bade i det gamle friluftsbad, uanset om man er ung eller gammel. Det er også det eneste hegnbeskyttede gammeldags bad der er tilbage i landet, og det synes vi faktisk er fremsynet af byrådet, hvis I ellers vil tage imod den ros. Det går selvfølgelig langt tilbage. Ved I forøvrigt at der er hare, ræv, fasan og til tider rådyr derinde ? Det er godt. Mindre godt er at bjørneklo påny står på ydervolden ved Egholmfærgens P-Plads. Vi meldte det sidste år, hvor der dog var flere, og så blev det slået ned. Nu er de der igen. Ganske vist kun en meter høje. Men de har bredt sig til et sted yderligere, 400 meter derfra, ved stien bag Vestekærets Fritidshjem. Der er de snart halvanden meter, begge steder drejer det sig om en klynge på 10 meter i diameter.
Der er desuden det problem set fra os venner af friluftsbadet at kommunen næste gjorde det for godt for os gæster da de skar hul en meter ned i ydervolden mod fjorden for at lave ny indgangstrappe. Ved den todages stormflod anmeldte vi på 1. nat at der i trappen over volden var kun 9 cm fra overløb og digebrud og der er tre huse i fare. Det blev beset inden 2. stormflods-nat af beredskabet, men det er ikke udbedret endnu. Der kan jo blive stormflod snart, selvom om man ikke må håbe det.

Med venlig hilsen, og håber vi ses på Store Badedag, vi tror det kan blive festligt med musik og sang, men ikke med en masse støj og øl og ballade. Det skal stadig være en rolig og tryg familieatmosfære, bare lidt festligere den dag. Det skal altså bare være en gammeldags udflugt, med kikskage og thermo, sådan som det har været i Aalborg, siden krigen sluttede og nazisterne måtte overgive den gamle vandflyveplads til dette smukke frilufts-formål. Mange af byens kulturfolk er interesseret i at give et lille indslag. Vi regner ikke med at arrangementet kommer til at koste nogen noget, heller ikke kommunen. Scenen bliver ved rigningen og mønningen på legepladsens pirat-skib, som ligger i læ og af vejen fra bassinerne. Der sidder store og små godt. Det har vi valgt ud fra at folk enten bader eller ser på andre ting, men de gør ikke begge ting på een gang, end ikke på Store Badedag.

Forhåbentlig er byrådet med på ideen, og fra vores side er primus motorerne Lise Nørgård Christensen nc@mail.dk, og undertegnede Otto Carlsen ottocarlsen@hotmail.com tlf. 24488819, men også fra klubberne langs vandet er forhåndsstemningen meget positiv.

Vi er lidt tossede så vi kalder os bare
Friluftsbadets Venner
i samarbejde med
Badedyrenes Værn.
-med venlig hilsen Otto Carlsen tlf. 24488819
ottocarlsen@hotmail.com
www.otxto.dk

Artiklen: "Er det det vi ønsker ?" (Læs her om den oprindelige plan, omtalt i Nordjyske

Dette gør os urolig:Avis-"visions"-artiklen Nordjyske 4. sept. 2005 ?

(Citeret direkte fra http://www.nordjyske.dk/, arkiv")

Friluftsbadet skal åbnes ud til fjorden
VISION:Stadsgartneren har planer om nyt fjordcenter med laguner Aalborg Friluftsbad skal måske laves om til et vandland.
Arkivfoto: Lars Pauli Inger Hørmann AALBORG:

Friluftsbadet i Aalborg kan måske se en ende på sin levetid i sin nuværende
form med afskærmning fra fjorden og pæleindrammede bassiner. Aalborgs
stadsgartner Kirsten Lund Andersen har en vision om at udvikle den nye store
limfjordskommune med et Fjordcenter. Kirsten Lund planlægger et forslag, som
kommer til at indgå i fordebatten om hovedstrukturen for midtbyplanen, hvortil
Vestbyen også hører. Kirsten Lund Andersen finder det pudsigt, at man bader bag
en vold, når man benytter Friluftsbadet. Hun vil åbne bademulighederne op ud til
fjorden, så man får naturoplevelserne med, men ved også, at strømmen er stærk på
den opfyldte og strømlinede strækning af Limfjorden. Derfor forestiller hun sig
strandparklignende forhold, som man har på den anden side af fjorden. Nøgleordet
bliver laguner, altså menneskabte indhak, så det bliver muligt at bade i smult
vande. - Hidtil har vi været meget optaget af de grønne flader, men det er nu de
blå flader (vandet), der har folks bevidsthed, siger hun. - Den nye storkommune
giver os i virkeligheden masser af muligheder. Det bliver en ny kattegatkommune,
hvor folk får muligheden for at opleve forskellen mellem hav- og fjordvand. Når
Kirsten Lund Andersen taler om et fjordcenter, forestiller hun sig en række
aktiviteter omfattet af det. Stort potentiale - Der ligger et kæmpepotentiale
for oplevelser i området, siger hun. Hun gør sig tanker om udlagte
flydepontoner, som kan tages ind om vinteren, hvor der kan være risiko for
isskruninger. Fra pontonerne skal der være adgang til en række vandaktiviteter
som svømning og snorkling. Der skal imidlertid også være plads til 10 meter
vippen, hvor de unge mænd har mulighed for at imponere pigerne, når de udfolder
sig i et hovedspring på en kold majdag. Kirsten Lund Andersen forestiller sig
også fjordcentret forbundet med udstillinger og er ikke i tvivl om folks
engagement. - Fra vores daglige arbejde ved vi, at der er en stor efterspørgsel
på at få lov til at formidle og lave arrangementer, siger hun. Opgaven bliver nu
i første omgang at få beskrevet visionerne og dernæst at få skabt den politiske
bevidsthed om planerne. Lige nu er de mest optaget af at udvikle havnefronten.
Udgiften til fjordcentret har stadsgartneren intet tal på. Hun arbejder med en
tidshorisont på mellem 5 og 10 år."